Flyveangst – og om at slippe den
Angst og frygt er ofte din gode ”ven”, når du er i fare. I alarmfasen sendes stress hormonet adrenalin ud i din krop, så du lynhurtigt er klar til at flygte eller kæmpe. Sukkerreserver frigøres fra leveren, og det kan bl.a. medføre mundtørhed, hjertebanken, anspændthed etc. I den næste fase frigøres et andet stresshormon – cortisol – som sørger for, at du kan forlænge din mobiliseringsperiode ved at hjælpe kroppen med at omdanne fedt til sukker. Og når faren er overstået, skaffer kroppen sig af med affaldsstofferne.
Dette reaktionsmønster er hensigtsmæssigt for vores overlevelse. Problemet er blot, at hjernen ikke kan kende forskel på en reel fare og en ”indbildt” fare. Systemet aktiveres lige godt i begge tilfælde.
Du fortæller dig selv, at flyvning er farlig og ubehagelig. Du er med tiden også blevet rigtig dygtig til at danne indre billeder af dine skrækscenarier, som øjeblikkeligt aktiveres.
Din organisme reagerer fint og hensigtsmæssigt på din selvfortælling og går straks i alarmfasen – men i dette tilfælde tjener det ikke dine interesser.
Du har brug for to – tre ting for at kunne slippe din flyveangst. For det første har du brug for korrekt og reel viden om flyvning.
For det andet har du brug for at danne nye og bedre indre repræsentationer/billeder, som kobles hensigtsmæssigt til stimulus. Lad mig give dig et eksempel. Synet af fx en lufthavn udløser øjeblikkeligt og automatisk et ubehageligt indre billede og følelse hos dig.
Det gode ved en fobi er, at vi ikke kommer til at glemme den. ”Hovsa, der glemte jeg at gå i panik”. Det sker ikke. Automatikken vinder. Den automatik kan vi via forskellige NLP teknikker udnytte til din fordel ved simpelthen at koble dit input (synet af lufthavnen) til et godt og ressourcefyldt indre billede, som så automatisk aktiveres i stedet for det ubrugelige billede. Jeg kan i kraft af min uddannelse som NLP Practitioner hjælpe dig med at gøre det -hurtigt og effektivt.
For det tredje. Du kan sikkert ikke nøjes med at læse og tale om mulige løsninger. Du skal også ud at flyve.