Du får også mulighed for at lære nogle meget effektive NLP afslapningsteknikker.
Flyveturen er en t/r flyvning på op til en times varighed hver vej. Du oplever en start, stigning til normal flyvehøjde, lidt flyvning lige ud på marchhøjden og nedstigning fra denne højde. Derved vil det ligne dine efterfølgende flyvninger. Det er kun længden af ligeud flyvningen, der kan være forskellig.
Vi flyver fx til Stockholm, hvor vi holder en kort pause, inden vi flyver retur til København Lufthavn. Jeg vil under hele flyvningen forklare procedurer, lyde og bevægelser.
For at du kan få størst muligt udbytte og støtte på flyveturen, har jeg kun få kursister med på samme flyvning. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at dit problem forsvinder, men jeg kan garantere, at jeg vil gøre mit allerbedste for, at det sker.