Referencer

Skrevet af Kristina Ahm Sørensen

“Jeg kan ikke huske præcist, hvornår angsten viste sig første gang, men sikkert på en af de første flyvninger i min barndom.  For da jeg i mine teenageår igen skulle flyve, var angsten der og har fulgt mig siden.  Jo ældre jeg er blevet, jo mere angst.  Det har bestemt ikke hjulpet at blive mor og derved et forbillede, for jeg ville ikke videregive min egen angst til dem.  Jeg har derfor trodset angsten og fløjet med mand og familie flere gange. Aldrig med nydelse, men med nervøsitet, tristhed og uoverskuelighed de sidste dage op til afgang og med manglende appetit, kvalme, rystende krop og gråd ved selve flyvningen.  Hvorefter ferien blev til kropslig udmattelse, manglende nærvær og fornyet nervøsitet for hjemturen.

Op til en ferie til Egypten, sker der et flystyrt i Rusland, som gør at jeg bliver klar over, at hvis jeg nogensinde skal på et fly igen, måtte jeg gøre noget.  Min mand havde fundet en artikel om Lars Toldbo’s bog: ’Get Rid of Your Fear of Flying’, hvori jeg fandt et telefonnummer.  Her var noget jeg kunne handle på.  I dag er jeg dybt taknemlig for, at jeg handlede som jeg gjorde og bare ringede til Lars Toldbo. 

Jeg talte i telefon med Lars to gange i et par timer ad gangen og KOM på ferie med min familie. Jeg brugte det, jeg havde lært, og havde to rigtig gode flyvninger.

Da Lars selv har haft flyskræk inde på livet, er han helt med på, hvilket kaos man står i. Han kan, selv gennem telefonen, fange ens frustration og skabe ro, overblik og stor teoretisk viden, som gør, at man genvinder modet til nye eventyr med fly.  Kombinationen af hans egen erfaring med flyskræk, høj teknisk viden om fly og flyvning via sin pilotuddannelse og hans viden om hjernes opbygning, systemer og uhensigtsmæssigheder via sin NLP uddannelse, gør ham yderst kompetent, meget professionel og indehaver af en berigende livserfaring.

Lars Toldbo har givet mig modet til nye rejseoplevelser og bevidstheden om egen indsats for at nå målet, fra at sige: Jeg SKAL ud at flyve, til at sige: Jeg GLÆDER mig til at flyve.

Tusinde tak, Lars.

Kristina Ahm Sørensen

Skrevet af Sarah Fausing

”Jeg har igennem hele mit voksenliv været bange for at flyve. Min eventyrlyst har overvundet angsten, så jeg har alligevel fløjet en del, men jeg har aldrig været tryg ved det. Jeg var komplet utålelig i dagene op til en flyrejse, jeg græd eller skældte ud, når jeg kom om bord, og faktisk var halvdelen af ferien også ofte ødelagt, fordi jeg allerede efter et par dages ferie begyndte at grue for, at jeg skulle flyve hjem igen. Efter at jeg har fået børn, er skrækken blevet værre. Jeg var bange for at flyve sammen med dem, fordi jeg skal være et forbillede og lade som om, at det er sjovt at flyve, og det har været svært for mig, at holde sammen på mig selv, når jeg har siddet med klump i halsen og helt hvide knoer, og barnet har sagt ‘se, mor, vingen’ og peget ud af vinduet.

Jeg har været så heldig at møde Lars Toldbo fra fit2fly.

Lars er selv tidligere flyskræk, og så er han erfaren pilot. Forleden dag tilbragte jeg over 11 timer i Lars’ selskab, og jeg er så glad, taknemmelig og stolt over at kunne sige, at jeg ikke længere føler angst ved tanken om, at skulle flyve på skiferie om et øjeblik.

Vi begyndte dagen med en ordentlig omgang teori. Lars gennemgik alt, hvad jeg havde brug for at vide omkring flyvning, teknik, statistik osv. Samtidig besvarede han alle mine mange spørgsmål, og det var utrolig befriende for mig at indse, at rigtig mange af de ting, jeg har forestillet mig kunne ske ombord, ikke er fysisk mulige. Lars malede ikke et rosenrødt billede, for der er naturligvis en risiko, men rigtig meget af min skræk har været bundet op på scenarier, som var fri fantasi. Lars tog alle mine bekymringer alvorligt og tog sig rigtig god tid til at besvare mine mange spørgsmål. 

Bagefter tog vi ud og flyve. Selv med min nye baggrundsviden var det ikke særlig sjovt at skulle ombord, men Lars har en helt fantastisk ro, som gjorde, at jeg egentlig ikke var bange, blot lidt bekymret. Men det gik over! Lars brugte f.eks. tid på at forklare mig betydningen af hver eneste lyd, jeg hørte i maskinen, og han arrangerede endda, at jeg kom ud i cockpittet og mærkede den fuldstændig afslappede stemning, der er derude – disse mennesker, som jeg har frygtet at lægge mit liv i hænderne på, gjorde det helt tydeligt for mig, at nok har de et vigtigt job at udføre, men de er helt rolige i det.

Jeg er ret stolt over at kunne sige, at vores hjemtur næsten ikke rørte mig. Jeg var ikke nervøs, ikke bange, bare en smule spændt. Faktisk oplevede jeg noget nær afslappethed, og mine tanker på vejen hjem var ikke et øjeblik i nærheden af ‘hvad nu, hvis’.

Lars er så helt fantastisk god til at formidle sit budskab, og den ro han besidder, kombineret med hans store viden omkring flyvning og flyskræk har virkelig gjort mig godt. Fremover når jeg skal flyve, vil jeg have Lars med mig i tankerne.

Tusind tak, Lars :-)”

Sarah Fausing

Skrevet af Signe Hommelhoff

”Kære Lars

Jeg er kommet sikkert hjem fra Mallorca! Det har helt sikkert været en mindre angstfuld tur end normalt.

Det mest markante er, at jeg har været mindre nervøs op til turene, og at det lykkes mig at falde i søvn på både ud- og hjemrejsen. Det plejer jeg slet ikke at kunne.

I det hele taget har jeg haft mere optimisme omkring rejsen og flyvningen efter teori sessionen hos dig.”

Kærlig hilsen, Signe Hommelhoff

Skrevet af Vicky Volder:

“Jeg har ellers aldrig været bange for at flyve før, og så pludselig – ud af det blå – blev jeg rædselsslagen for det. Jeg ved ikke, hvorfor det pludselig kom, eller hvad der har udløst det, men jeg kunne slet ikke overskue tanken om at skulle op i et fly igen.

Jeg frygtede konstant en pludselig forretningsrejse skulle opstå og specielt, at den uundgåelige årlige familietur sydpå nærmede sig. Alle andre rejser ville jeg kunne slippe udenom med en dårlig undskyldning, men familieturen kunne jeg ikke bære at aflyse, hvis jeg skulle kunne se børnene i øjnene igen.

Jeg ringede til Lars og fik en aftale. En formiddag plus en times konsultation i lufthavnen var nok til at fjerne al frygt. En uge senere sad jeg i et fly på vej sydpå med familien! Mine tanker om at aflyse, eller finde på en undskyldning, var vendt til at glæde mig. Det var en kæmpe lettelse, og jeg kunne endelig dele glæden og begejstringen med børnene – og slappe fuldstændigt af både op til og under flyrejsen.

Alle mine skrækscenarier var enten fjernet eller klar til at blive udforsket. Det, jeg var bange for to uger forinden, virkede pludselig komisk, og jeg glæder mig allerede vildt meget til min næste flyvetur!”

Vicky Volder, Art Director.